Norleg flytter til brædstrup

SDR. Vissing -Det går rigtig godt med at sælge miljøcertificerede legepladsredskaber til udlandet. Derfor flytter Norleg A/S snart fra barndomshjemmet på Sdr. Vissingvej, hvor Preben Norup startede legepladsproduktionen i 2003 som en udspaltning af Norup Silver Hegn. Fremover vil firmaet bo på Virkefeltet i Brædstrup overfor NSH ( Norup Silva Hegn.)

-Vi har simpelthen brug for mere plads både ude og inde, fortæller adm. direktør Torkild Skifter.

Med til Brædstrup flytter også firmaet CPHDK, der lige nu deler lokaler med Norleg i grundlægger Preben Norups baghave.

Nu får han sin grund for sig selv, men til gengæld rykker firmaet altså tættere på NSH.

 

Produktionen vokser

Det er især produktionen, der vokser og har brug for mere plads til fremstilling af gynger, klatrestativer og hvad der ellers hører til en god legeplads.
Eksportsuccesen er ikke kommet af sig selv . I 2012 købte Torkild Skifters søn, Jens Skifter, Prebens Norups andel af firmaet og blev dermed partner med sin far.

Jens Skifter er udannet bygningskonstruktør. Han havde på det tidspunkt været ansat i firmaet siden 2009 med ansvar for salg og udvikling af legeredskaber.

Siden 2012 har han været salgsdirektør og har sammen med Anette Lundum Pedersen haft stor fokus på eksport markedet, som har været et bevidst sats fra virksomheden side.

Og den indsats har givet bonus.

- Sidste år havde vi en fremgang på 20 pct. og det er især på eksporten, at fremgangen skal findes, fortæller Torkild Skifter.

En stigning, som han har en forventning om vil fortsætte med en lille stigning hvert år fremadrettet.

Det er især de vesteuropæiske markeder i Holland, Belgien, England, Tyskland samt Norge og Sverig, der har fyldt legepladser med miljørigtige danske legeredskaber.

Men der er også begyndt at komme henvisninger fra USA.

 

Viden er bonus

Torkild Skifter er ikke i tvivl om, at en af årsagerne til succesen er , at det er to bygningskonstruktører og centificerede legepladskonstruktører, der kommer ud og snakker med kunderne.

- Det signalerer jo, at vi ved, hvad vi har med at gøre, mener Torkild Skifter.

- Og så har vi i det hele taget nogle dygtige medarbejdere, og vi er gode til at udfordre os selv og fejre succeserne, siger direktøren.

Flytningen fra Sdr. Vissingvej til Virkefeltet ventes at være gennemført i løbet af vinterferien.

 

Af Anya Wissendorff 

http://hsfo.dk/article/20140123/ARTIKLER/140129800

Den 17. februar 2014 er Norlegs A/S nye adresse Virkefeltet 1, 8740 Brædstrup.

KONTOR:

 

NORNA PLAYGROUNDS A/S
Virkefeltet 1
DK-8740 Brædstrup

 

Google maps

KONTAKT:

 

Tlf: 7575 4199
mail@norna-playgrounds.com

 

Åbningstider administration:

Man-Tors: 08:00 - 16:00
Fre: 08:00 - 15:30

Åbningstider fragt og levering:

Man-Tors: 07:00 - 15:00

Fre: 07:00 - 14:00

Ledelsen:

Salg: 

 

Lukket:

 

 

peter@norna-playgrounds.com

mail@norna-playgrounds.com

 

Bemærk vi holder lukket uge 29-30

 

OM NORNA PLAYGROUNDS A/S: 

NORNA PLAYGROUNDS vision er at producere sikre, naturlige legeredskaber til kreative børn. 

Vi står inde for at alle vore produkter, der som minimum opfylder de gældende krav til en sikker legeplads.

NORNA PLAYGROUNDS legeredskaber er FSC certificerede.

 

Cookies