Førende inden for naturlegeredskaber

For NORNA PLAYGROUNDS er bæredygtighed og ansvarlighed en integreret og naturlig del af vores udvikling og dagligdag – det er kernen i vores forretning. I en verden, hvor bæredygtighed ikke længere er et valg, men en nødvendighed, arbejder vi aktivt på at gøre både vores produktion, drift og produkter bæredygtige.

Når børn leger på vores legepladser, er det primært på FSC®-certificeret træ, høstet med respekt for naturen. Vores engagement stikker dybere end blot det træ, vi bruger. Vi er fast besluttede på at reducere vores eget CO2-fodaftryk, hvilket opnås blandt andet med investeringer i solenergi og jordvarme. Som en del af vores løbende indsats for naturen har vi omdannet en tidligere juletræsplantage til et biodiversitetsanlæg, der genopretter naturens balance og skaber et hjem for både dyr og planter.

Ved at vælge NORNA PLAYGROUNDS som din leverandør af legeredskaber vælger du også en vision om en grønnere og mere bæredygtig fremtid for vores børn.

Træ - Naturens CO2-bank

NORNA PLAYGROUNDS’ legeredskaber er primært fremstillet af robiniatræ.

Træ er et af de mest bæredygtige råmaterialer, vi har. Mens træet vokser, optager det CO2, og når vi efterfølgende fælder det og anvender det, holder træet på den CO2, det har optaget. Det gør træ til det mest CO2-neutrale materiale. (Kilde: trae.dk, bæredygtigtbyggeri.dk)

Den træsort, der er gennemgående i de fleste af vores legeredskaber, er robinia. Træsorten besidder mange gode egenskaber, den vigtigste i denne sammenhæng er dens lange levetid. Robinia er den træsort, som har den længste levetid ved jordkontakt. Så når man investerer i en legeplads i robiniatræ, kan den oplagrede CO2 være bundet i op til 32 år. Alt vores træ kommer fra FSC®-certificerede europæiske skove og andre kontrollerede kilder.

FSC®-certificering – Ansvarligt træ

Ifølge Verdensnaturfonden (WWF) er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning til skovbrug. NORNA PLAYGROUNDS har siden 2011 været certificeret ved FSC® inden for Chain-of-Custody, hvilket er en sporbarhedscertificering. Det betyder, at vi til enhver tid skal kunne dokumentere FSC®-produkternes vej fra skov til endeligt produkt. Download vores FSC®-certifikat her.

Som en FSC®-certificeret virksomhed sikrer vi, at alt træ i vores legepladser stammer fra ansvarligt forvaltede skove og andre kontrollerede kilder. Det betyder blandt andet, at træer fældes, så skovdækket holdes konstant, og sjældne planter beskyttes, mens skovens drikkevand og vandløb bevares naturligt. FSC®-certificerede skove sikrer også dyrene, som er dybt afhængige af de naturlige ressourcer. Desuden fredes hellige pladser, bosteder og jagtområder, og der ansættes lokale arbejdere. Derudover bruges en procentdel af indtægten fra skoven til lokale skoler, infrastruktur og vandforsyning.

SMART PACKING – Miljømæssigt ansvar

Vores SMART PACKING-initiativ har reduceret vores plastik- og emballageforbrug, og måden hvorpå vores legepladser pakkes, bidrager til at minimere miljøpåvirkningen fra transport.

Vores unikke modulære forboringssystem, SMART ROBINIA, gør SMART PACKING muligt. Forboringen af redskaberne gør det muligt at opdele forsendelsen og pakke i mindre enheder. De mindre enheder betyder, at legeredskabet/legepladsen kan fragtes som almindeligt gods sammen med andre varer, hvilket er med til at nedbringe miljøpåvirkningen fra transporten.

Når vi emballerer, bruger vi mindst mulig emballage og i vid udstrækning genanvendt pap.

Vedvarende energikilder - Solenergi og jordvarme

Med 316 m2 solpaneler på taget og et omfattende jordvarmeanlæg har vi taget et stort skridt i retning af udelukkende at anvende vedvarende energikilder.

Den elektricitet vi ikke selv kan producere, købes som certificeret miljøvenlig strøm genereret af 100% vandkraft.

I første halvdel af 2024 har vores solpaneler produceret 27.738 kWh, og vores jordvarmeanlæg 115.730 kWh.

FAKTA

Solpaneler

316 m2

Solpanel produktion

54.950 kWh (2023)

Jordvarmeanlæg

4.000 m of ground loops
Thermia Mega XL Heat Pump, output: 81.9 kW (SCOP 5.3)

Jordvarme produktion

183.080 kWh (2023)

CO2-udledning 2021-2023

I 2023 udfasede vi brugen af gas og blev selvforsynende med varme. Dette resulterede i en reduktion af CO2-udledningen med over 73% sammenlignet med 2022. Vores udledning faldt fra 48,3 tons i 2022 til 12,8 tons i 2023, som vist i grafen.

I første halvdel af 2024 har vi haft et elforbrug på 77.085 kWh og en CO2-udledning på 5,1 tons.

Graf - 75% CO2 reduktion siden 2021

Løbende optimering

Vi forpligter os til løbende at reducere vores miljø- og klimaaftryk ved at udforske nye løsninger og implementere bæredygtige praksisser. Vores indsats inkluderer at øge effektiviteten af vores drift og integrere flere vedvarende energikilder.

Alle tal og beregninger er verificeret af:

nordic_green_solutions_a_s__ngs_.png
Graf - 75% CO2 reduktion siden 2021

Biodiversitet i fokus

Vi har omdannet et 8.000 m2 stort område til et biodiversitetsanlæg.

Tidligere var NORNA PLAYGROUNDS’ baghave en juletræsplantage, hvilket er en monokultur, som forringer biodiversiteten i og omkring området. Mangfoldighed er det normale i naturen, og det er med til at fremme livsgrundlaget for mange forskellige dyr, planter og insekter.

Vores bidrag til fremmelse af biodiversiteten har altså været at omdanne juletræsplantagen til et certificeret biodiversitetsanlæg. Der er nu en mangfoldighed af planter i arealet. Alle planterne er hjemmehørende arter, som skal bidrage til genskabelsen af et lille stykke oprindelig dansk natur.

Øvrige initiativer

  • Maskiner og køretøjer: Vi skifter til eldrevne køretøjer og værktøjer, hvor det er muligt. Dette er en del af vores løbende indsats for at reducere vores CO2-udledning.  
  • Udnyttelser af materiale og affaldssortering: Vi minimerer spild ved at designe vores redskaber, så vi opnår den bedst mulige udnyttelse af alle vores materialer. Alt affald, fra produktion til kontor, sorteres ansvarligt.  
  • Bæredygtige partnere: Vi vælger leverandører, der deler vores bæredygtighedsfokus. De skal kunne dokumentere deres processer og materialer og have en vilje til at arbejde mod grønnere løsninger.

Globalt ansvar starter lokalt

NORNA PLAYGROUNDS føler ansvar for både mennesker, dyr og naturen. Derfor støtter vi FN’s verdensmål for en bæredygtig fremtid. Alle 17 verdensmål er vigtige, og gennem vores FSC®-certificering er vi med til at understøtte hele 14 ud af de 17 verdensmål. Vi har valgt at fokusere på følgende mål:

12 Ansvarligt forbrug og produktion: NORNA PLAYGROUNDS arbejder aktivt for at fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsformer inden for legepladsindustrien. Gennem ansvarligt indkøb af FSC®-certificeret træ, investering i vedvarende energikilder som solceller og jordvarme, vores SMART PACKING-initiativ samt vores udnyttelse af vores materialer for at undgå spild i produktionen reducerer vi vores økologiske fodaftryk.

15 Livet på land: NORNA PLAYGROUNDS er engageret i at beskytte og fremme bæredygtige landøkosystemer gennem deres forretningspraksis. Ved at fokusere på at bruge FSC®-certificeret træ sikrer vi, at træet kommer fra ansvarligt forvaltede skove og andre kontrollerede kilder, hvor biodiversitet og økosystemer beskyttes. Derudover har vi taget skridt til aktivt at fremme biodiversitet ved at omdanne et tidligere juletræsområde til et biodiversitetsanlæg. Vi ønsker at støtte og hjælpe med at genoprette naturlige økosystemer og bidrage til at standse tabet af biodiversitet.

17 Partnerskaber for handling: NORNA PLAYGROUNDS anerkender vigtigheden af partnerskaber og samarbejde for at opnå bæredygtige løsninger. Vi engagerer os i at samarbejde med leverandører, lokale aktører og andre interessenter for at fremme bæredygtighed i branchen. For eksempel har vi samarbejdet med “Let it bee A/S” for at fremme biodiversitet, og FSC®-certificeringen er med til at sikre bæredygtig træproduktion.